Sådan skal Frederik fejres

En travl uge for kongeparret kulminerer søndag, hvor kongen kan fejre 56-års fødselsdag 

Offentliggjort

Kong Frederik og dronning Mary har haft en aldeles travl uge begyndende med Royal Run mandag og efterfølgende med deltagelse i en lange række forskellige begivenheder resten af ugen.

Og på søndag kulminerer det hele så med Frederiks første fødselsdag som Danmarks konge.

Træder ud på balkonen

56 år bliver han.

Nu har kongehuset så i et opslag på Instagram afsløret, at kongefamilien i dagens anledning vil træde ud på balkonen på Frederik VIII's Palæ klokken 12, og at der kort forinden vil være stort vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde på slotspladsen.

Ønsk tillykke på hjemmesiden

På sin hjemmeside oplyser Kongehuset desuden, at der på sitet vil blive oprettet en digital gratulationsliste, hvor det være muligt at ønske kongen tillykke.

Kongefamilien ses her på balkonen på Christiansborg Slot i forbindelse med tronskiftet den 14. januar.

 

Powered by Labrador CMS