Sarah Ferguson: - Jeg ville gøre det igen

Hertuginden har på ingen måde fortrudt den dag i 1986 

Offentliggjort

Det var i 1986 Sarah Ferguson giftede sig med prins Andrew, og selv om de blev skilt 10 år senere - efter at have været separeret i fire - har hun aldrig fortrudt.

Det afslører hun ifølge People i et nyt interview med Sunday Times. 

Den bedste dag

Sarah Ferguson siger sågar i interviewet, at hun ville gøre det igen og beskriver i den forbindelse dagen, hvor de blev gift , som den bedste dag i sit liv.

- Han er den bedste. En stor mand med et stort hjerte - og altid venlig, siger hun i interviewet. 

Parret nåede af få døtrene, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, mens de var gift, og trods skilsmissen er de forblevet nære venner og bor sågar under samme tag på Royal Lodge nær Windsor Castle.

Sarah Ferguson

Vil aldrig svigte ham

Sarah Ferguson har også hele tiden bakket op om prins Andrew, selv om han i de senere år har været indblandet i flere store skandaler. 

- Jeg vil aldrig svigte ham, har hun tidligere udtalt. 

  

Powered by Labrador CMS