Se deres signatur: Her skriver Frederik og Mary under

Kongeparret, Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte skrev sig ind i gæstebogen ved fejringen 175-året for Grundloven på Christiansborg

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var smil på hos de kongelige deltagere ved ankomsten til Landstingssalen på Christiansborg, hvor 175-året for Grundloven blev fejret.

Lyttede til talerne

Forinden satte Kong Frederik, Dronning Mary, Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte deres respektive underskrifter i gæstebogen, inden de satte sig til rette for at lytte til talerne på den betydningsfulde dag.

Da kongen havde sat sin signatur overlod han nonchalant og smilende skrivestolen til sin Dronning.

Binder os sammen

- Grundloven er fundamentet for vores demokrati og frihed, sagde Folketingets formand Søren Gade i den indledende tale, og fortsatte:

- Noget vi som danskere kan være stolte af, og som binder os sammen som nation.

- I Folketinget har vi en kopi af Grundloven udstillet, så vi hver dag bliver mindet om dens betydning for vores arbejde.

 - Derfor er det også helt naturligt, at vi grundlovsdag trækker i festtøjet og fejrer, at det nu er 175 år siden, at grundstenen til vores folkestyre blev lagt, lød det fra Søren Gade.

De kongeliges underskrifter. Øverst Prinsesse Benedikte, Dronning Margrethe, Kong Frederik og Dronning Mary.

 

Frederik og Mary ved ankomsten til Landstingssalen på Christiansborg
Prinsesse Benedikte skriver sig ind i gæstebogen.
Powered by Labrador CMS