Se videoen: Her fejrer grev Nikolai sin fødselsdag

Hele familien er samlet omkring den 25-årige greve

Offentliggjort Sidst opdateret

En afslappet grev Nikolai blev spottet gående med en sportstaske i hånden på fortovet i Klerkegade, hvor hans mor, Alexandra, bor.

Stille og rolig fejring

Kendte.dk fangede 25-års fødselaren og ønskede ham stort tillykke.

– Jeg har været ude at dyrke sport. Jeg fejrer min fødselsdag stille og roligt med familien, sagde greven, der glæder sig til at få besøg af sin bror Felix senere på dagen.

- Hele familien kommer, sagde han.

Gavebordet venter

Inde i hjemmet ventede et gavebord på ham.

– Jeg har ikke haft tid til at pakke gaverne op endnu, da jeg har været ude det meste af dagen, fortalte han.

Fremtiden uden pres

Når Nikolai omtaler "hjemme," henviser han ofte til sin mors bolig, hvor han opholder sig, når han ikke er på modeljobs i udlandet.

Samme dag bragte DR et nyt interview med grev Nikolai, hvor han reflekterer over sit liv og fremtiden, uden at føle sig presset af offentligheden.

– Jeg ved, der er opmærksomhed på mig, men det føles ikke som et pres. Jeg vil bare være den bedste version af mig selv, siger den 25-årige greve af Monpezat.

Klar til karrieren

Efter at have afsluttet sin uddannelse i erhvervsøkonomi, ser grev Nikolai frem til at starte sin karriere. Han værdsætter stadig sit ansvar som medlem af den danske kongefamilie, på trods af tidligere uroligheder omkring familiens titler.

Grev Nikolai på vej til fødselsdagsfejring.
Powered by Labrador CMS