Silvia åbner op om det at ældes

Den svenske dronningen kiggede indad på ældrekonference i Stockholm 

Offentliggjort

Nu 80-årige dronning Silvia var onsdag blandt talerne ved en ældrekonference, 'Aging in a Transforming World', på Karolinska Instituttet i Solna lidt uden for Stockholm.

Og ifølge Svensk Damtidning overraskede dronningen fra talerstolen. 

Refererede til egne oplevelser

Hun brugte nemlig sig selv som reference til det at blive ældre. 

- Jeg har selv for nylig fejret 80 års fødselsdag - og jeg har opdaget, at jeg reflekterer meget over aldringsprocessen, som er præget af udvikling og forandring. Både personligt og i verden omkring mig, sagde hun blandt andet.

En uundgåelig del af livet

Hun kom også ind på, at det at blive ældre er en unik oplevelse for den enkle på trods af, at det er en uundgåelig del af livet.

- I mit tilfælde er jeg kommet til at værdsætte den visdom og modstandskraft, der følger med alderen. Men jeg erkender også, hvor vigtigt det er at værne om hvert øjeblik og de relationer, der beriger vores liv, forklarede hun.

Dronning Silvia

Vigtigt at acceptere forandringer

Og så kom Silvia også ind på, hvordan hun har indset værdien af at acceptere forandringer og blive ved med at lære og udvikle sig.

- Fordi alt ændrer sig. Intet forbliver, som det var. Det er uundgåeligt, lød det fra dronningen. 

Powered by Labrador CMS