Skæbnedag for Harry

Nu bliver hidtil fortrolige dokumenter i forbindelse med prinsens visumansøgning til USA offentliggjort

Offentliggjort

En amerikansk domstol har besluttet, at hidtil fortrolige dokumenter vedrørende prins Harrys visumansøgning til USA skal offentliggøres senest tirsdag. 

Det sker som en del af en igangværende anmodning om aktindsigt fra den højreorienterede amerikanske tænketank Heritage Foundation, skriver Hello Magazine

Har rejst spørgsmål

Heritage Foundation har rejst spørgsmål omkring prins Harrys berettigelse til at komme ind i USA i 2020, fordi han i sin selvbiografi "Spare" nævner, at han tidligere har haft et misbrug af euforiserende stoffer.

Netop stofmisbrug medfører ofte afslag, når det gælder visum til landet.   

Nægter at beskytte ham

Tænketanken mistænker, at Harry i sin ansøgning enten har løjet om sit stofmisbrug overfor immigrationsmyndighederne - eller, at nogen har holdt hånden over ham.

Præsident Trump har ifølge Hello Magazine tidligere udelukket, at han vil beskytte prins Harry. 

Prins Harry
Powered by Labrador CMS