Skal de unge tronarvinger mon samles igen
De var der alle sammen, da Christian fyldte 18 år
Det var med flere helt unge kongelige, der alle har en fremtid som monarker for deres respektive lande, blandt gæsterne til festen, da kronprins Christian den 15. oktober sidste år fyldte 18 år, og dermed blev myndig.
Dagen blev da også benyttet til at lave et gruppebillede, hvor fødselaren poserer sammen med disse - prinsesse Estelle af Sverige, prinsesse Ingrid Alexandra af Norge, kronprinsesse Catharina Amalia af Holland og kronprinsesse Elisabeth af Belgien.
Lejligheden er der
Nu er der mulighed for, at de snart skal mødes igen.
Lejligheden er der i hvert fald.
Den 7. december fylder den hollandske kronprinsesse nemlig 21 år, og det bliver en ganske særlig og stor dag for hende og den hollandske kongefamilie.
Først myndig som 21-årig
For mens man i Danmark bliver myndig som 18-årig, bliver man det først som 21-årig i Holland.
Det hører dog med, at der endnu ikke er blevet meldt noget officielt ud om, hvordan Catharina Amalias store dag vil blive markeret.