Skræmmende foto: Dronning Mathilde var med flyet

Royalt besøg i Costa Rica startede aldeles dramatisk

Offentliggjort

Belgiens dronning Mathilde fik mandag en aldeles dramatisk start på et tre dage langt officielt besøg i Costa Rico.

Ifølge blandt andet det belgiske medie Het Laatste Nieuws måtte det KLM-fly hun var gået ombord på i Schiphol lufthavn i Amsterdam foretage en såkaldt 'prioriteret landing' i Costa Rica. 

Forruden revnede

Årsagen var, at forruden på flyet, en Boing 787 Dreamliner fra 2016, kort før landingen simpelthen revnede.  

Landingen gik dog ganske gnidningsfrit og ingen passagerer var på noget tidspunkt i fare, oplyser en talsperson fra KLM.

Opdagede intet 

Blandt passagererne var også Het Laatste Nieuws' kongehusekspert, Wim Dehandschutter, der er taget med til Costa Rico for at dække den belgiske dronnings besøg i landet.

Og han opdagede ikke på noget tidspunkt, at der var noget galt.

- Som passagerer mærkede vi ikke noget. Vi blev heller ikke advaret under flyvningen eller i forbindelse med landingen, forklarer han til sit eget medie. 

Belgiske ddronning Mathilde ses her sammen med sin mand, kong Philippe.

Billede delt på X

Et billede af den beskadigede forrude er efterfølgende blevet delt på det sociale medie X.

Se opslaget her under.  

   

Powered by Labrador CMS