Skræmmende oplevelse for Charles og Camilla

Sikkerhedsfolk valgte i al hast at evakuere det engelske kongepar

Offentliggjort

Kong Charles og dronning Camilla var mandag udsat for en aldeles skræmmende oplevelse.

Under et besøg på en fødevareudstilling på øen Jersey, blev parret i al hast evakueret.   

Af sikkerhedshensyn.

Det skriver blandt andet The Sun.

Ført ind på nærliggende hotel

Ifølge det britiske medie var der pludselig en person fra det kongelige følge, der hviskede Camilla noget i øret, og så gik det pludselig stærkt. 

Kongen og dronningen blev ført væk fra stedet og ind på et nærliggende hotel.

Kong Charles og dronning Camilla ses her under besøget på Jersey mandag.

Heldigvis falsk alarm

De vendte dog hurtigt tilbage efter det viste sig, at der var tale om 'falsk alarm'.

The Sun nævner ikke noget om, hvad det var, der tilsyneladende bekymrede de sikkerhedsfolk, der havde vagten.

Powered by Labrador CMS