Spiser Christian med

Kronprinsen er ikke nævnt i kongehusets officielle kalender i forbindelse med aftenens statsrådsmiddag på Amalienborg

Offentliggjort

Kong Frederik og dronning Mary er i aften klokken 20 for første gang værter for en statsrådsmiddag. 

Vi ved, at samtlige Danmarks ministre, der alle er medlemmer af Statsrådet, er inviteret. 

Og, at det samme gælder for statsrådssekretær Barbara Bertelsen og enkelte medarbejdere fra hoffet.

Kronprinsen ikke nævnt

Til gengæld er det uvist, om kongeparret har en overraskelse i ærmet og vil være ledsaget af kronprins Christian. 

Han er godt nok ikke nævnt som deltager ved arrangementet i kongehusets officielle kalender. 

Men det er en kendsgerning, at han i forbindelse med sin 18-års fødselsdag den 15. oktober sidste år fik sæde i Statsrådet.

Frederik og Mary ses her sammen med Christian på kronprinsens 18-års fødselsdag den 15. oktober sidste år

Student til sommer

Det er dog en mulighed, at kronprinsen simpelthen har for meget om ørene, og derfor har valgt arrangementet fra. 

Han bliver student fra Ordrup Gymnasium kommende sommer, og er i den forbindelse lige nu i fuld gang med en stor opgave.

Powered by Labrador CMS