Stor dag for prinsen og hertuginden
I dag er det præcis 25 år siden, Edward og Sophie svor hinanden evig troskab
I dag er en stor dag i det britiske kongehus og for prins Edward og hans hustru, hertuginde Sophie af Edinburgh, i særdeleshed.
Det er nemlig nu præcis 25 år siden, parret blev gift.
Får et godt grin ud af det meste
Ifølge Hello Magazine mødte Edward, der er den yngste af kong Charles tre søskende, og Sophie hinanden ved en tennisturnering i begyndelsen af 1990'erne, men det var først i januar 1999, de annoncerede deres forlovelse.
- Vi får et godt grin ud af det meste og vi elsker hinanden. Og det er det vigtigste af alt, fortalte prins Edward dengang.
Gift i St George's Chapel
Parret blev gift i St George's Chapel på Windsor Castle ved en ikke statslig ceremoni, hvor der endda var en afslappet dresscode.
De bor i dag i et palæ, Bagshot Park, i landsbyen Bagshot i Surrey små 20 lilometer fra Windsor.
Sammen har de to børn, 20-årige Lady Louise Windsor og 16-årige James, Jarl af Wessex.
Nyt portrætfoto
I forbindelse med sølvbrylluppet har parret frigivet et nyt portrætfoto, der er taget i deres egen have, og som efterfølgende er blevet flittigt delt på de sociale medier.
Se det her under.