Til fest uden Mary

Frederik deltager torsdag ved Akademiraadets Stiftelsesfest på Charlottenborg

Offentliggjort

Om præcis en uge indleder Frederik og Mary et tre dage langt statsbesøg i Frankrig.

Kongen har dog et par officielle jobs, der skal afvikles forinden, fremgår det af kongehusets officielle kalender.

Årligt tilbagevendende begivenhed

Det handler blandt andet om deltagelse i Akademiraadets Stiftelsesfest på Charlottenborg i København torsdag.

Festen er en årlig fejring af oprettelsen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i 1754.

Desuden af selve kunsten og dens rolle og betydning. 

Akademiets medaljer

Et væsentligt element i festen er derfor også overrækkelsen af Akademiets medaljer til de billedkunstnere og arkitekter, der – med deres kunstneriske arbejde – yder et helt særligt bidrag til vores samfund i dag.

Højtideligheden foregår i salene på Charlottenborg. 

Kong Frederik

Intet officielt på programmet

Kalenderen viser også, at kongen fredag deltager ved indvielsen af Life Lab Sjælland i Vordingborg.

Og, at dronningen tilsyneladende udelukkende har kontorarbejde på programmet i løbet af ugen.

Foreløbig har hun i hvert fald ikke noget officielt på programmet. 

 

   

 

Powered by Labrador CMS