Tog overraskende billede

Selv den tidligere statsminister har reageret på opslaget

Opslaget har fået en del reaktioner
Opslaget har fået en del reaktioner
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsen tog torsdag et billede med en helt særlig person, som senere lagde det på Instagram. 

Han har nemlig truffet den kvindelige rapper Tessa, hvis tekster ikke er kendt for at være voldsomt flatterende.

Ifølge Se og Hør er billedet taget på Refshaløen under Tilbage til LIVE-koncerteren.

Og noget kunne tyde på, at kronprinsen ikke har noget imod rapperens til tider vulgære tekster, hvis man altså skal tro på hendes opslag. 

Her skriver hun nemlig, at hun elsker alle sine fans. 

Måske fan

Det står dog hen i det uvisse, om kronprinsen tilkendegav, at han er fan af den rapkæftede vestegnsrapper. 

Opslaget har fået en del reaktioner, hvor mere end 30.000 personer har trykket "Synes godt om".

Til opslaget skriver tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, at hun også elsker Tessa. Hun har sågar optrådt i rapperens musikvideoer.  

Fredag klokken 22 skal Tessa i øvrigt optræde i Tivoli. 

Powered by Labrador CMS