Tristan fik Kong Frederiks ur

En garder fik onsdag tildelt et ur af kong Frederik. Den Kongelige Livgarde har været en drøm i mange år

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Frederik hædrer garder med 'Kongens Ur'

Kong Frederik har overrakt 'Kongens Ur' til garder Tristan Seiersen Soussah ved Den Kongelige Livgarde i København.

Uret gives til en værnepligtig, der har udvist særligt kammeratskab og dygtighed under tjenesten.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kong Frederik har onsdag overrakt "Kongens Ur" til garder Tristan Seiersen Soussah.

Det skete ved Den Kongelige Livgarde på Livgardens Kaserne i København.

"Kongens Ur" er en hædersbevisning, som overrækkes til en værnepligtig garder ved afslutningen af tjenestetiden.

Tager ansvar for kollegerne

- Han tager rigtigt meget ansvar for vagterne, og i særdeleshed for sine kolleger. Han er sit ansvar bevidst, og det at tage hånd om sine kolleger gælder ikke kun, når de er på vagt, men også i det daglige, står der i indstillingen.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen. 

Uret bliver tildelt en garder, der i særlig grad har været en god kammerat og en dygtig soldat.

Garder Tristan Seiersen Soussah har fået tildelt "Kongens Ur". Hans oldefar var garder og derfor har drømmen om Den Kongelige Livgarde levet i mange år.

Oldefar var garder

Garder Tristan Seiersen Soussah er født i Gentofte. Efter gymnasiet begyndte han at aftjene sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Det havde været en drøm for ham i mange år, da hans oldefar var garder.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor "Kongens Ur" blev overrakt første gang, dengang i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag.

Det skete, efter garderforeningerne havde indsamlet bidrag blandt deres medlemmer til en fond, der blev stillet til kongens rådighed ved hans fødselsdag.

130 har modtaget det

Kongen besluttede derefter, at renterne fra fonden skulle gå til armbåndsure med påskriften "Kongens Ur" og årstallet for overrækkelsen.

Ved oprettelsen af fonden skrev kongen, at uret skulle overrækkes til en eller to repræsentanter for de bedste værnepligtige af det hjemsendelsesberettigede hold. Det oplyser Garderforeningen på sin hjemmeside.

Siden da har flere end 130 gardere modtaget anerkendelsen.

Under dronning Margrethe hed uret "Dronningens Ur". Efter tronskiftet er det igen "Kongens Ur".

Powered by Labrador CMS