Trump giver Harry nyt øgenavn
Den tidligere præsident går direkte i køddet på Harry
USA's tidligere præsident lagde ikke fingre imellem, da han på en pressekonference efter sin valgsejr lørdag over rivalen Nikki Haley i hendes hjemstat South Carolina blev spurgt om sit syn på britiske prins Harry.
Det skriver blandt andet The Express.
Har forrådt dronningen
- Jeg vil ikke beskytte ham. Han har forrådt dronningen, og det er utilgiveligt. Stod det til mig, skulle han klare sig selv, sagde Trump blandt andet.
Han gav også udtryk for, at Joe Biden administrationen har været alt for generøse overfor Harry, efter han og Meghan er flyttet til USA.
Under stærk kritik
Netop prins Harrys opholdstilladelse i USA har været under stærkt kritik af den konservative tænketank 'The Heritage Foundation'.
Tænketanken mener ikke, at prinsens ophold i USA er lovligt, da han i sin selvbiografi 'Spare' indrømmer, at han tidligere har benyttet ulovlige rusmidler som kokain, marihuana og psykedeliske svampe.
Netop brug af narkotika kan ekskludere enkeltpersoner fra at få indrejsetilladelse til USA.