Tusindvis tog imod Frederik og Mary
Velkomstkomitéen var betragtelig, da kongeparret i sidste ugen ankom til Gråsten og flyttede ind på slottet
Da kong Frederik og dronning Mary tirsdag i sidste uge ankom til Gråsten, hvor de har taget ophold på den kongelige sommerresidens Gråsten Slot, blev de mødt af en enorm stor velkomstkomité.
Byen, der til daglig huser lige i underkanten af 4.400 indbyggere var simpelthen tætpakket med folk, der ville have et glimt af kongeparret.
Uhyre populære
Gråsten Avis er efterfølgende kommet med et bud på, hvor mange, der var mødt om, og det lokale medie vurdere, at der var tale om i omegnen af 7.000 mennesker.
Og det er i bund og grund slet ikke så underligt. For Frederik og Mary er uhyre populære blandt danskerne.
Det viser den seneste popularitetsmåling, lavet af Epinion for DR, af parret, der godt nok er fra december sidste år, hvor de endnu var kronprins og kronprinsesse.
Danskerne vil Kongehuset
Her svarede henholdsvis 84 og 85 procent af de adspurgte, at de er positivt stemt overfor kronprinsen og kronprinsessen.
Målingen viste også, at 70 procent af danskerne ønsker at bevare kongehuset mens 17 procent helst så det afskaffet.