Frederik og Mary groft udnyttet

Medlemmer af kongehuset blev misbrugt i markedsføring af julekugler og plakater

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe er blevet misbrugt i virksomheders markedsføring.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden har rettet henvendelse til to virksomheder, som efterfølgende er stoppet med at sælge og markedsføre de gældende produkter.

Via Instagram og Facebook

Blandt andet har virksomheden Sights ApS markedsført og solgt julekugler, som forestillede kong Frederik, dronning Mary og dronning Margrethe. 

Julekuglerne er blevet markedsført på Facebook og Instagram, lyder det.

Bar overkrop og med tatoveringer

Desuden har en enkeltmandsvirksomhed solgt og markedsført kunstplakater med kong Frederik i bar overkrop og med tatoveringer. 

Plakaten har været opsat flere steder i København, skriver Forbrugerombudsmanden.

Kong Frederik og dronning Mary

Efter henvendelse fra Kongehuset

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger, at afbildningen af kongehusets medlemmer er sket uden kongehusets tilladelse.

- Det er i strid med både markedsføringsloven og erhvervslivets eget kodeks for reklame og markedskommunikation, siger Torben Jensen i pressemeddelelsen.

- Vi er gået ind i sagerne efter en henvendelse fra Kongehuset, og det er positivt, at begge virksomheder straks har valgt at ophøre med salg og markedsføring af deres produkter, lyder det videre.

Powered by Labrador CMS