Mette-Marit vækker opsigt
Kronprinsesse Mette-Marit bar den første gang for efterhånden 10 år siden
Det var med såvel det norske kongepar som kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit til stede, da organistationen Nihon Hidankyo tirsdag modtog Nobels fredspris på rådhuset i Oslo.
Og ikke mindst kronprinsessen vakte opsigt.
Hun dukkede nemlig op i genbrug. En svinedyr uldfrakke hun to gange tidligere har båret ved særlige lejligheder.
En svinedyr Valentino kreation
Første gang i forbindelse med et et jubilæumsmøde i Stortinget i 2014 og igen året efter under fejringen af 70-årsjubilæet for kongefamiliens hjemkomst efter 2. Verdenskrig.
Frakken, der har et broderet mønster, er skabt af det italienske modehus Valentine, og i 2015 skrev MinMote ifølge Dagbladet, at den havde en prisseddel på hele 40.000 norske kroner.
Noget helt nyt var der dog også ved Mette-Marit denne tirsdag, har norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle bemærket.
Bryder på en måde traditionen
Kronprinsessen bar nemlig Valentino-frakken sammen med hvide bukser, hvilket ifølge eksperten er ganske usædvanligt.
- Kronprinsesse Mette-Marit bryder på en måde traditionen, når det kommer til påklædning til uddelingen af Nobels fredspris. Hun er altid tidligere stillet op i nederdel eller kjole. Ofte i en slags 'Kennedy'-stil, forklarer hun.