Vanvittig jaloux på Kate
Ifølge ekspert havde Meghan det utroligt svært med, at Harry nærmest forgudede sin svigerinde
Ifølge kongehuseksperten Ingrid Seward, der har fulgt det britiske kongehus i næsten 40 år, nærede prins Harry en helt særlig beundring for sin svigerinde Kate før Meghan overhovedet kom ind i billedet.
Han nærmest forgudede hende.
Det fortæller hun i et interview med The Telegraph.
Endte i mindre fornem bolig
Ingrid Seward siger også, at det medførte stor jalousi fra hertuginde Meghan, da hun blev en del af familien.
Hun antyder desuden, at det kan have forstærket Meghans følelser, at hun endte med at bo på i den 'mindre fornemme' bolig Frogmore Cottage og ikke som prinsesse på et slot - a la Kate på Windsor Castle.
Tvivler på forsoning
Interviewet handler i høj grad om den konflikt, der er mellem prins Harry og hans familie.
Og Ingrid Seward tror ikke på en snarlig forsoning.
Heller ikke selv om den kræftsygdom, der har ramt kong Charles, burde få dem til at rykke sammen.
Ifølge hende er afstanden mellem specielt Harry og William, både symbolsk og bogstaveligt, simpelthen for stor, skriver The Telegraph.