Vild dag venter Marie
Der er pludselig sket ændringer i prinsessens planer
Det har allerede længe været kendt, at prinsesse Marie i sin egenskab af at være protektor for organisationen 'Stop Spild af Mad', i dag den 10. december besøger patientkøkkenet på Bispebjerg Hospital.
Men efter en opdatering af kongehusets officielle kalender fremgår det nu, at hun ikke nøjes med det.
Yderligere to opgaver
Faktisk har hun fået føjet yderligere to opgaver til dagens program.
Efter besøget på Bispebjerg Hospital venter der først et møde i Christian VIII's Palæ med Ordblindeforeningen Danmark, som hun ligeledes er protektor for, og herefter tager hun den korte tur fra Amalienborg til Amaliegade, hvor der venter et arbejdsmøde i 'Stop Spild af Mad'.
Tog del i statsbesøg
Marie rejste fra Washington, USA, hvor hun bor sammen med prins Joachim og børnene, til Europ i starten af december.
Den 4. december var hun med til at åbne den officielle danske julemåned i stormagasinet Nouvelles Galeries i den franske by Annecy, og efter at være taget videre til Danmark derfra, deltog hun både fredag og lørdag i det netop overståede statsbesøg fra Egypten.