Voldsomt angreb på Carl Gustaf

Norsk politolog antyder, at den svenske konge er en kunsttyv 

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke hverdagskost, at Sveriges kong Carl Gustaf ligefrem bliver beskyldt for tyveri.

Men netop det er tilfældet i en klumme skrevet af den norske politolog Georg Blichfeldt og publiceret i svenske Expressen søndag.

Tilhører Norge

Han mener, at et maleri, 'De lotusspisendes land', der er malet af Robert S. Duncan, og som kongen har hængende på slottet i Stockholm, tilhører Det Norske National Museum.

Maleriet blev skænket af en kunstsamler til nationalmuseet i 1887 og efterfølgende udlånt til daværende kong Oscar II af Sverige og Norge.

Endte fejlagtigt i Stockholm

Og ifølge Georg Blichfeldt endte maleriet fejlagtigt i Stockholm da unionen mellem Sverige og Norge blev opløst i 1905.

- Det er ganske enkelt. Da listen over kongens inventar blev udarbejdet - af kongens stab i maj 1905 - skete der en fejl. Det er stadig forkert, selvom det er lang tid siden. Maleriet tilhører Det Norske National Museum, forklarer Georg Blichfeldt.

Det er seriøse anklager, der nu bliver rettet mod Sveriges kong Carl Gustaf.

En simpel tyv

Han siger også, at såfremt Carl Gustaf ikke returnerer maleriet, er han en tyv.

Af klummen fremgår det desuden, at nationalmuset uden held tidligere har forsøgt at få maleriet tilbage.

Powered by Labrador CMS