'X Factor'-dommere: Har ikke tid til kongen
Trioen gør fælles front med et afslag af en ganske bestemt årsag
Den 28. februar vil Kongehuset afholde et aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg, men TV 2 planlægger at sende 'X Factor' som normalt fra deres studie i Brøndby.
Det skriver B.T.
De røde lamper lyser
Så både Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm må takke nej til kongens bal på slottet, da hovedpersonerne naturligvis ikke kan forlade livestudiet, mens de røde lamper lyser udenfor studiet.
Samme aften
TV 2 har samtidig bekræftet, at Kongehusets fest ikke vil komme til at påvirke 'X Factor'-programmet, selvom det store kulturbal afholdes samme aften som årets andet liveshow.
Stor tv-begivenhed
TV 2 har endnu ikke besluttet, hvordan de vil dække kulturballet, der traditionelt set er en stor tv-begivenhed.
Gæstelisten til kulturballet er endnu hemmelig, men det er absolut muligt, at dommerne modtager en invitation til det fine selskab.
Kender de kongelige
F.eks. har Oh Land arbejdet tæt sammen med Dronning Margrethe til forestillinger i Tivoli, og Simon Kvamm har skam spillet opvisningskamp i fodbold sammen med Frederik under EM-optakten i 2021.