De skal danne par i Vild med dans

onsdag d. 22. august 2018 kl: 18. 34 Af: Ritzau Fokus

12 par indtager om få uger dansegulvet i det populære show. Nu er det afsløret, hvem der skal danse sammen.

Onsdag eftermiddag blev det afsløret, hvordan parrene i år kommer til at se ud i “Vild med dans”, hvor 12 nydansere igen skal kæmpe sammen med hver deres professionelle danser om at vinde konkurrencen.

Tak for dansen Adam: Men var han den rette taber?

Du kan se dem alle i galleriet over artiklen.

Ny form

Som noget helt nyt vil der være hele tre par i finalen, når “Vild med dans” i år finder sin vinder. Det afslører programredaktør Thomas Richardt Strøbech ved et pressemøde i København onsdag eftermiddag.

– Vi har valgt, at der i år skal være fire par i semifinalen og tre par i finalen. Det vil give større spænding og gøre afgørelsen mere uforudsigelig, siger Thomas Richardt Strøbech.

Samtidig afslører han, at finalen igen i år vil komme til at foregå i Horsens.

Men finalen er ikke det eneste, der bliver ændret på i årets konkurrence.

TV2 vender nemlig tilbage til at lade parrene danse to programmer, før nogen bliver stemt ud.

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

Flere danse

Sidste år røg tv-værten Christian Bækgaard i første program, men i år skal deltagerne altså danse både en standard- og en latindans, før seerne skal skille sig af med et par.

Der er premiere på “Vild med dans” den 7. september på TV2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu