Kendis-frisør er ked af svindelsag

onsdag d. 18. oktober 2017 kl: 5. 58 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Dennis Knudsen var frontfigur ved luksus-messen "Ladies Night" i Skanderborg, hvor der blev svindlet for over 100.000 kroner. Han finder situationen forkastelig.

Den kendte frisør Dennis Knudsen var en del af det svindelramte arrangement “Ladies Night” den mandag den 9. oktober.

Her blev minimum tre kvinder snydt samlet for mere end 100.000 kroner.

Svindelen er blandt andet sket ved, at der er trukket langt større beløb på kvindernes betalingskort, end der reelt blev handlet for.

En grotesk situation

Dennis Knudsen fungerede som reklamesøjle for arrangementet, hvor han også havde en stand med frisør- og makeup-produkter.

Dennis Knudsen i sorg: -Det er smertefuldt

Sammen med skuespiller Søs Egelind og standup-komiker Simon Talbot skulle han fungere som “billet-sælger” til “Ladies Night”.

– Det er jo fuldstændig katastrofalt, hvis det er rigtigt, at nogle kan finde på at misbruge andres kreditkort. Det er grotesk, udtaler Dennis Knudsen til BT.

Handler om mange penge

Ved arrangementet, der foregik på Fælleden i Skanderborg, er minimum tre kvinder blevet snydt for over 50.000 kroner.

Ifølge Lokalavisen Skanderborg købte de tre kvinder sko til henholdsvis 400, 500 og 800 kroner – men oplevede at få hævet henholdsvis 10.000, 20.000 og 20.000 kroner.

I dagene efter arrangementet er det kommet frem at der mindst er blevet svindlet for 100.000 kroner på messen.

Har aldrig givet problemer

“Ladies Night” var et privat arrangement med cirka 600 deltagere, der foregik i kommunale lokaler.

Firmaet Luxeevent fra Vejle står bag – og bag det firma står Medina Docaj, som det ikke er lykkedes Kendte.dk at få en kommentar fra.

Dennis Knudsen har tidligere arbejdet sammen med Medina Docaj – og det har ifølge ham aldrig tidligere givet problemer.

Har fået sin betaling

– Det har altid været en succes med hende. Jeg har aldrig oplevet noget fup omkring hende. Jeg har fået den betaling, jeg skal have for at være der, fortæller han til avisen.

Det har desværre ikke været muligt for Kendte.dk at få en kommentar fra Dennis Knudsen.

Sagen omkring “Ladies Night” er overgivet til det lokale politi.

Del din kommentar

Forsiden lige nu