Derfor døde DR-vært så pludseligt

torsdag d. 30. marts 2017 kl: 7. 41 Af: Elo Christoffersen

Jens Nauntofte blev ramt af en infektion, der kostede ham livet.

Det var en infektion, der kostede tidligere DR-vært Jens Nauntofte livet.

Det fortæller stedsønnen, Jakob Stenz, til Ekstra Bladet.

Fik ondt i maven

Han fortæller, at Jens Nauntofte pludseligt fik ondt i maven. Herfra gik det stærkt:

– Jens blev indlagt. Det blev hurtigt klart, at han var meget dårlig. Vi var hos ham hele tiden på skift, dels sammen med Maria, dels alene når Maria var nødt til at sove lidt. Men hurtigt blev han overflyttet til intensiv, og der lå han de sidste ti dage, inden han døde, fortæller Jakob Stenz til Ekstra Bladet.

Lå hen i en døs

Infektionstallet steg og steg. Det var derfor ikke muligt for familien, at få kontakt til Jens Nauntofte, der lå hen i en døs.

Mandag døde Jens Nauntofte. Han blev 78 år.

Det er endnu ikke oplyst, hvornår den tidligere DR-vært skal begraves.

Del din kommentar

Forsiden lige nu