Derfor droppede Prins Joachim VM-skæbnekamp

onsdag d. 27. juni 2018 kl: 17. 20 Af: Matias Mortensen
Prins Henriks tilstand er alvorligt forværret
Prins Joachim ses her sammen med sin nu afdøde far ved uddelelsen af Europa Nostra-prisen sidste år. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Mens store dele af den danske befolkning fulgte det danske fodboldlandsholds afgørende VM-kamp mod Frankrig, uddelte prins Joachim sin fars pris.

Prins Joachim måtte tirsdag undlade at følge den afgørende gruppekamp for det danske fodboldlandshold ved VM i Rusland.

Den fodboldglade prins havde dog en god grund til ikke at sidde foran skærmen. Han havde nemlig overtaget sin afdøde fars plads ved uddelingen af Prins Henriks danske Europa Nostra pris.

Prins Joachim tilbage på Schackenborg: Det er en oase

Ved sin tale ved prisoverrækkelsen nævnte prinsen da også fodboldkampen og trak samtidig en tråd til sin fars aner.

–  Og det er da pudsigt, at Danmark lige netop i disse minutter spiller kamp mod Frankrig, sagde prins Joachim ifølge Billed-Bladet.

Europa Nostra Danmark er en organisation, der arbejder for at bevare og fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, højne standarden indenfor by- og landskabsplanlægning samt fremme kvaliteten indenfor det traditionelle bygningshåndværk. Hvert år uddeles et legat til en person eller organisation, der har udmærket sig ved at støtte kulturarven i Danmark. Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Se de søde billeder: Danske prinser og prinsessers første skoledag

Prins Joachim har overtaget rollen som protektor for den danske afdeling af Europa Nostra fra sin far.

Prisen blev overrakt på Amalienborg, og den gik til byen. Dragør modtog prisen for en særlig indsats for bevaring og udvikling af dansk bygnings- og landskabskultur. Det var borgmester i Dragør Kommune Eik Dahl Bidstrup og formand for Dragør Beboerforening Dragør Gamle By Hanne Bacher Bendtsen, der tog imod prisen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu