Derfor blev Margrethe hjemme fra dåb

fredag d. 27. maj 2016 kl: 17. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Prins Oscar er ikke tronfølger, så hans dåb er mere “hyggelig og familiær”, siger kongehusekspert.

Der er slet ikke noget mærkeligt i, at dronning Margrethe – eller de norske kongepar – ikke er tilstede ved prins Oscars dåb fredag.

Det er en fest for ” de unge” – kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mette-Marit er desuden faddere.

"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video

Den kongelige kommentator Anna von Lowzow forklarede til TV 2:

– Det typiske er jo, at når det er den ældste, tronfølgeren, der bliver døbt, så møder alle op. Det er det helt store. Men når det nu er nummer to og tre barn, er det mere på det familiære og hyggelige plan. Det er ikke så officielt. Når nu det er Victoria og Daniel, der inviterer, inviterer de på samme niveau. Det er deres generation, der bliver inviteret.

Prins Oscar blev født den 2. marts i år, og han har en storesøster – prinsesse Estelle, som er fire år gammel. Han er nummer tre i den svenske tronfølge efter sin mor og sin søster.

Dåbskjolen til prins Oscar

Den dåbskjole, prins Oscar bærer ved dåben stammer i øvrigt helt tilbage fra 1906. Første gang, den blev brugt, var da prins Gustaf Adolf blev døbt. Derefter blev den båret af alle prinsens søskende (Sigvard, dronning Ingrid, prins Bertil og Carl Johan). Hans børn bar også kjolen – heriblandt kong Carl Gustaf.

Både kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine har båret kjolen – og det samme har næste generation af prinser og prinsesser: prinsesse Estelle, prinsesse Leonore og prins Nicolas.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

I 1935 blev der lavet en kappe til kjolen. I foret på kappen står samtlige navne og dåbsdatoer på børnene, der har båret den.

Kjolen er lavet i bomuldsbatist og Valecienne blonder (knipling-blonder) og har et for i satin. Til kjolen hører også en trøje i samme knipling.

Del din kommentar

Forsiden lige nu