Derfor sagde Brown at datteren var vågnet

tirsdag d. 21. april 2015 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Bobbi Kristina Brown har ligget i koma siden slutningen af januar.

Bobbi Kristina Brown har ligget i koma siden slutningen af januar. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP

Bobby Brown chokerede i weekenden sit publikum ved at sige, at hans datter var vågnet fra koma. Nu retter hans nærmeste udtalelserne.

Det skabte røre, da musikeren Bobby Brown under en koncert i weekenden fortalte sit publikum, at hans datter Bobbi Kristina Brown var vågnet fra sit koma.

Bobbi Kristinas ekskæreste anholdt i voldssag

Nu retter sangerens kone hans udtalelse og forklarer, at hendes mand var følelsesmæssigt påvirket, da han udtalte sig. Det skriver ABC News.

Hun forklarer dog, at hendes mand er opmuntret af, at Bobbi Kristina Brown ikke længere ligger på intensiv afdeling, at hun har åbnet sine øjne og er startet på en rehabiliteringsproces, som bliver lang og hård.

Også Bobby Browns advokat var hurtigt ude og rette i sangerens udtalelse.

– Lægerne har indikeret, at hun vil få et langt liv. Dog er Bobbi Kristina på nuværende tidspunkt gået i gang med en rehabiliterings proces, og hendes livskvalitet vil ikke være kendt i mange år fremover, siger Christopher Brown, der er advokat for Bobby Brown, i en pressemeddelelse.

22-årige Bobbi Kristina Brown er datter af musikerne Bobby Brown og afdøde Whitney Houston og er deres eneste fælles barn. Hun blev fundet livløs i sit badekar 31. januar og har siden ligget i koma.

Bobbi Kristinas død undersøges fortsat

Da hun blev fundet livløs, var det en tragedie, der gentog sig. Næsten tre år forinden var hendes mor, Whitney Houston, også blevet fundet livløs i et badekar og blev efterfølgende erklæret død.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu