Det skal de synge til X Factor-koncerten

mandag d. 24. marts 2014 kl: 12. 21 Af: Ritzau Fokus
 

ManBand kommer og varmer op til X Factor-koncert mandag.

ManBand kommer og varmer op til X Factor-koncert mandag. Foto: Polfoto

Finalisterne har fået hjælp fra deres facebook-fans til at udvælge de to sange, de vil optræde med til koncerten på Rådhuspladsen.

ManBand kommer og varmer publikum og seere op til musikfest, når årets X Factor-koncert går i luften på Rådhuspladsen i København – og direkte på DR1 – mandag aften.

X factor-vinders far eftersøgt for mord

De tre finalister Lucy Mardou, Henriette Haubjerg og Anthony Jasmin, der fredag skal stå over for hinanden i den store X Factor-finale, skal hver optræde med to sange til koncerten.

Via deltagernes facebookside har seerne selv kunne være med til at bestemme finalisternes sangvalg ud fra de numre, de allerede har optrådt med igennem showet.

Lucy Mardou vil således synge “Colors” af Laleh og “Soon We’ll Be Found” af Sia, mens Henriette Haubjerg går på scenen med “Danse i måneskin” af Trine Dyrholm og “Free” af Ultra Nate.

X Factor-duoen Anthony Jasmin optræder med deres version af “Happy” af Pharell, og derudover vil de synge “Hey Love” af Quadron.

Også sidste uges hjemsendte finalist Pernille Nordtorp kommer og giver et nummer. Sammen med de tre drenge fra ManBand står hun nemlig for at varme publikum op med sin fløjlsbløde klang.

Det bliver med nummeret “Divine” af Sébastien Tellier, som Pernille Nordtorp fremførte første gang under X Factors grand prix-tema. ManBand optræder med “Don’t Talk Just Kiss” af Right Said Fred.

Denne første del vil blive streamet live på DR.dk/xfactor fra kl. 18:30.

X Factor-treer: Selvfølgelig er jeg skuffet

Kl. 19:00 går aftenens vært Eva Harlou på scenen og byder velkommen til X Factor Koncert 2014, som samtidig sendes live i Aftenshowet på DR1.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu