Dianas tidligere bodyguard: Det er prins Harrys skyld

mandag d. 20. august 2018 kl: 16. 45 Af: Nicklas Skyum Clausen
FILE PHOTO: Britain's Prince Harry and his wife Meghan, Duchess of Sussex, smile as they prepare to meet Ireland's President, Michael Higgins, on their second day of a two-day visit to Dublin, Prins Harry
Harry og Meghan har ikke haft kontakt til Thomas Markle i tre måneder. (Foto: Scanpix)

Prinsesse Dianas tidligere bodyguard giver prins Harry skylden for hertuginde Meghans dårlige forhold til sin far

Det er hverken Thomas Markle eller hertuginde Meghan, der er skyld i det stormombruste forhold, hr. Markle har til pressen og den britiske royale familie.

I hvert fald ikke hvis man lytter til den tidligere leder af prinsesse Dianas sikkerhedsteam Ken Wharfe. Han mener derimod, at det er prins Harrys skyld:

– Harry kunne have været mere insisterende. Han er ikke dum, han har været gennem hele møllen selv, han ved, hvordan pressen er. Han kan gemme sig bag sin voldgrav, når pressen er efter ham – det kan Thomas Markle ikke, siger Ken Wharfe til Yahoo.

Thomas Markles opførsel har flere gange vakt opsigt, især da han måtte melde afbud til Harry og Meghans bryllup. Siden da har han gentagne gange udtalt sig om sin datter i pressen.

Derfor lader royal familieforøgelse vente på sig

Meghan på ferie tæt på faren – skal de mødes?

Siden brylluppet har der været kold luft mellem hertuginden og Thomas Markle.

Men ifølge avisen Daily Mail skal Meghan snart til USA, hvor hun blandt andet vil besøge sin mor i Los Angeles.

Det er kun 250 kilometer fra Rosarito i Mexico, hvor Thomas Markle bor. Men alligevel forventes det ikke, at Meghan vil aflægge visit hos den buldrende fader. Det siger en royal kilde ifølge avisen:

Afsløring: Én ting gik galt til kongeligt bryllup

– Tiden vil vise, om de får nogen som helst form for forhold til hinanden, men så længe hun bliver såret er det mere og mere tvivlsomt, om de vil kunne få nogen som helst relation til hinanden, siger kilden.

Prins Harry forventes ikke at deltage på Meghans tur til USA.

Del din kommentar

Forsiden lige nu