Dinesen og dansedarling kan ikke undvære hinanden

lørdag d. 1. oktober 2016 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus

Danseparret Mille Dinesen og Mads Vad spiller ikke skuespil, når lykken driver af dem på tv-skærmen.

Det er ikke gået nogle Vild med dans-seeres næse forbi, at det dygtige dansepar Mille Dinesen og Mads Vad har det rigtig godt sammen.

Og det er hverken spil for galleriet eller kameraet, når de to begejstrede dansemus har det sjovt på skærmen. De kan knap nok undvære hinanden.

– Vi er ude i, at vi har abstinenser på vores ugentlige fridag. Vi kan næsten ikke holde ud, at vi ikke skal se hinanden, fortæller Mads Vad og fortsætter:

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

– Det er som om, vi har kendt hinanden hele livet. Og sådan var det rigtig hurtigt, siger han.

“Nynne”-skuespillerinden bakker ham op.

– Det var sådan allerede efter en uge, og jeg trippede over det. Jeg kunne ikke forstå, hvad der skete, for vi havde kendt hinanden så kortvarigt, men det føltes som altid, siger Mille Dinesen.

Imponerede med svingende jive

I fredagens udsendelse af Vild med dans imponerede de lykkelige dansepartnere med en svingende jive.

Amatørdanseren Mille Dinesen dansede endda så godt, at hendes professionelle dansepartner i stedet blev irettesat af dommerne for at have lidt for meget fart på.

Det tager Mads Vad dog ikke spor tungt – tværtimod.

– Hvis Mille en dag er en bedre danser end mig, vil jeg være den mest stolte danselærer i verden. Jeg er så ualmindelig stolt over hvor, jeg har fået Mille hen, både i danseteknik og indlevelse, siger den dygtige underviser.

Han fortæller, at det er helt specielt hver eneste fredag, når han danser med skuespillerinden.

Første par ude af Vild med dans: Tv-stjerne færdig

– Det er ligesom om, at ens barn skal lære at gå hver eneste fredag. Mille har virkelig levet op til alle mine forhåbninger, siger Mads Vad.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu