Disse danskere har vi grint mest af i år

torsdag d. 21. august 2014 kl: 22. 33 Af: Ritzau Fokus
 

Martin Høgsted og Magnus Millang fik deres folkelige gennembrud med deres komedieserie “Danish Dynamite” i foråret. Her blev ejendomsmægleren Jeppe K og hans grin en landeplage. Foto: LARS KRABBE/POLFOTO

Martin Høgsted og Magnus Millang fik torsdag aften overrakt den prestigefulde pris som årets komikere.

Et særligt grin har genlydt i de danske stuer i løbet af det seneste år. I rollen som den skruppelløse og selvpromoverende ejendomsmægler Jeppe K, har komikeren Magnus Millang sammen med komiker Martin Høgsted under navnet “Danish Dynamite” skabt en succes.

Danish Dynamite-komiker har separationsangst

Det er blandt andet på grund af Jeppe K, at duoen nu kan kalde sig årets komikere. Prisen fik de ved Zulu Comedy Galla, der torsdag aften blev afholdt i Operaen i København.

Her var cremen af danske komikere og kendisser samlet for at hylde hinanden og uddele priser.

Prisen som årets komiker er afgjort af TV2 Zulus seere, der altså stemte “Danish Dynamite” helt til tops.

Også prisen for årets komiske talent blev uddelt, og her var det Martin Nørgaard, der kunne lade sig hylde som vinder. Sammen med æren tilfalder der ham 100.000 kroner.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu