OL-stjerne dræbt af skud

Shavez Hart brutalt skudt ned og dræbt på parkeringsplads blot dage før sin 30 års fødselsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Bahama atletikstjernen Shavez Hart, der deltog ved OL i Rio på både 100 og 200 meter, og som var med til at vinde VM-sølv for sin nation i 4 x 400 meter indendørs stafet samme år, er blevet dræbt.

Han blev brutalt skudt ned på en parkeringsplads på øen North Abaco i hjemlandet efter et besøg på en natklub sammen med nogle venner.

Det skriver flere internationale medier.

Døde på stedet

Shavez Hart og vennerne kom her i klammeri med en anden gruppe udenfor natklubben, og en af disse skulle angiveligt have forladt stedet for at vende tilbage med et skydevåben, som han affyrede mod stjernen.

Ifølge politiet døde Shavez Hart på stedet.

En mistænkt er efterfølgende blevet anholdt og taget i forvaring.

Shavez Hart kunne være blevet 30 år den 6. september.

Shavez Hart, i midten, ses her i aktion under OL i Rio i 2016.
Shavez Hart, i midten, ses her i aktion under OL i Rio i 2016.

  

Powered by Labrador CMS