Svigermor faldt om: Nu er hun død
Svigermoren døde omgivet af sine nærmeste
Stephanie Siguenza har mistet sin svigermor, Annisette.
Det var hendes 50-årige svigermor, der tidligere på måneden fik hjertestop og faldt om på den røde løber lige inden tv-optagelserne til TV 2-showet 'De største øjeblikke'.
"Du var min redning"
Stephanie Siguenza, der er kendt fra TV 2-programmet 'Årgang 0', hylder hende i et rørende opslag på Instagram.
"Du var min redning i en svær tid, du var min læremester. Du lærte mig at være mig selv, du lærte mig, at det er okay at sige sin mening og at sige fra, og så gav du mig hår på brystet til at kunne følge mit hjerte," lyder det.
Fyldt med god energi
Annisette var omgivet af sine nærmeste på dødslejet, hvor "hele rummet var fyldt med kærlighed og god energi," fortæller Stephanie Siguenza.
"Nu er dit fysiske dig ikke hos os mere, men du vil altid være med os! Tak for dig! Tak for din glæde, omsorg, støtte, grin, smil og altid festlige humør. Vi ses igen på den anden side! Flyv højt."