Kendt mentor død: Mistanke om vaccinereaktion
Der er mistanke om, at dødsfaldet skyldes en vaccinereaktion
Bob Bondurant, som var tidligere racerkører og raceinstruktør for kæmpestjerner i Hollywood, er død i en alder af 88 år.
Der er mistanke om, at årsagen til dødsfaldet var en vaccinereaktion.
Bondurant var dog ramt af forskellige underliggende sygdomme - heriblandt en blodkarsygdom.
Det skriver Deadline.
Bob Bondurant var en af verdens mest succesfulde racerkørere. Han har vundet mange store titler, som blandt andet inkluderer Le Mans og verdensmesterskabet.
Mellem 1961 og 1963 vandt han 30 ud af 32 racerløb.
Bilen slog otte kolbøtter
I 1967 var Bod Bondurant impliceret i en voldsom ulykke, hvor hans McLaren-bil slog otte kolbøtter.
Racerkøreren fik alvorlige skader. Hans ribben, ben, fod og ryg blev skadet.
Skaderne gjorde en ende på Bonduran's store racerkarriere.
Men det afholdt ham ikke fra at have med hurtige biler og fart at gøre de næste 50 år.
For den tidligere racerkører åbnede nemlig 'Bob Bondurant School of High Performance Driving', hvor han i sin egenskab af racerinstruktør fortsat gjorde brug af sine sublime køreevner.
Han var mentor for stjerneskuespillere som Paul Newman, Tom Cruise, Christian Bale og Nicolas Cage, når de i forbindelse med deres filmroller skulle lære at køre stærkt.