Dødsfald forsinker Walker-film i et år

mandag d. 23. december 2013 kl: 12. 09 Af: Ritzau Fokus
 

Vin Diesel mindes sin ven og kollega Paul Walker på Facebook. Her ses de sammen med Dwayne Johnson i en scene fra “Fast & Furious 6”. Foto: AP AP

Efter filmstjernen Paul Walkers død er premieren på “Fast and Furious 7” skubbet et år.

Kærlighed ved første hik lanceres som musical

Den syvende film i rækken af de populære actionfilm “Fast and Furious” bliver alligevel en realitet.

Det er på trods af, at produktionsselskabet Universal tidligere har meddelt, at optagelserne på filmen var sat i bero på ubestemt tid, efter filmens stjerne, Paul Walker, døde i en bilulykke.

Men nu afslører en af filmens andre stjerneskuespillere, Vin Diesel, på Facebook, at filmen får premiere den 10. april 2015 i stedet for 11. juli 2014. Altså næsten et år senere end først planlagt.

Under et billede fra optagelserne af Vin Diesel selv og kollegaen Paul Walker, skriver han:

– Det er den sidste scene, vi filmede sammen. Der var en unik følelse, og der var en stolthed i den film, vi var ved at færdiggøre. Vi havde en magi sammen og var kommet langt, skriver Vin Diesel og afslører i samme ombæring premieredagen.

– Han ville ønske, I fik det at vide som de første, tilføjer Vin Diesel i et rørende P.S. og referer til sin ven og kollega Paul Walker.

Det er endnu uvist, hvordan filmen fortsætter uden Paul Walker. Han spillede rollen som Brian O’Conner i fem af de seks “Fast and Furious”-film og havde en bærende rolle den syvende i rækken.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu