Dollars-stjerne er død efter sygdom
31. marts 201410:09

Kate O’Mara, der blandt andet er kendt fra Dollars, er død. Foto: Michael Walter AP
Den 74-årige skuespillerinde Kate O’Mara er død. Hun var blandt andet kendt fra tv-serien Dollars.
Hun blev kendt som søsteren til Alexis i tv-serien “Dollars”, der har grebet millioner af mennesker. Men nu er Kate O’Mara død. Det bekræfter hendes agent, Phil Belfield, skriver BBC News.
– En skinnende stjerne er blevet slukket og Kate vil blive savnet dybt af alle, som kendte hende og har som har arbejdet med hende, siger agenten.
– Hun var ekstraordinær, hun havde så meget energi og vitalitet og hun elskede teater og skuespil, siger han.
Kate O’Mara blev 74 år og døde på et plejehjem i Sussex i Sydengland. Hun havde været syg i kort tid.
Ud over sin rolle som søsteren i “Dollars”, spillede Kate O’Mara også med i forskellige ting som “Doctor Who”, hvor hun blandt andet var kollega til skuespilleren Colin Baker, der på Twitter udtrykker stor sorg over hendes død.
– Åh altså. Kate O’Mara er ikke længere blandt os. Sørgelige, sørgelige nyheder. Vi har mistet en skøn, loyal og talentfuld skuespillerinde, skriver han.
Senest har skuespillerinden været med i soap-serien “Benidorm” og en teaterversion af Agatha Christies “Døden på Nilen”.
Newspaq
Del din kommentar