Dom i landsretten: Bamses enke får ikke en krone

torsdag d. 12. juni 2014 kl: 12. 43 Af: Uffe Dahl
 
Bamses enke

Bamses enke får ikke penge for den bog journalisten Poul Blak har skrevet om hendes afdøde mand.

Den biografi som journalisten Poul Blak skrev sammen med Flemming ”Bamse” Jørgensen før han døde, kommer ikke til at give den kendte sangers enke nogen indtægter.

Bogen, som Poul Blak havde skrevet sammen med Flemming ”Bamse” Jørgensen, der hedder ‘Bamse fortæller sit liv til Poul Blak’, udkom få måneder efter sangerens død nytårsnat 2010.

Elsket sanger får sin egen plads

Flemming ”Bamse” Jørgensens enke, Käte Mona Præst Jørgensen, havde gået rettens vej for at få en erstatning på 150.000 kroner af journalisten. Det fik hun ikke. I stedet skal Käte Mona Præst Jørgensen nu betale 35.000 kroner i sagsomkostninger.

Hovedproblemet i sagen var, at Flemming ”Bamse” Jørgensen og Poul Blak i 2010 havde planlagt at udgive en bog sammen. Den skulle udgives på Turbine Forlaget. Der var udarbejdet en kontrakt, som Poul Blak dog aldrig underskrev og derfor følte han sig ikke forpligtiget af kontrakten.

Bamses villa solgt for stort millionbeløb

I stedet udgav han bogen på Forlaget Hovedland.

Ifølge Hovedlands regnskab solgte bogen i 2011 næsten 6500 eksemplarer og gav et overskud på 180.000 kroner. Men hverken Retten i Aarhus og nu Vestre Landsret finder det bevist, at der er indgået en egentlig aftale.

Del din kommentar

Forsiden lige nu