Dommer erklærer retssag mod Bill Cosby ugyldig

lørdag d. 17. juni 2017 kl: 18. 25 Af: Ritzau Fokus
Actor and comedian Bill Cosby departs after a judge declared a mistrial in his sexual assault trial at the Montgomery County Courthouse in Norristown, Pennsylvania
Retssag om sexanklager mod komikeren Bill Cosby er ugyldig, fordi nævningene ikke kan nå til enighed. Foto: Charles Mostoller/Scanpix.

Retssag om sexanklager mod komikeren Bill Cosby er ugyldig, fordi nævningene ikke kan nå til enighed.

En dommer i Norristown, Pennsylvania, siger, at man nu må opgive at nå frem til en afgørelse i sagen mod den amerikanske komiker Bill Cosby.

Nævningene har meddelt, at de er “håbløst” kørt fast og ikke kan nå til enighed.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Sagen erklæret ugyldig

Derfor har dommeren erklæret sagen ugyldig.

Men det betyder ikke, at sagen mod den verdenskendte komiker er droppet.

Anklager Kevin Steele har på et pressemøde lørdag allerede meddelt, at anklagemyndigheden vil prøve sagen igen, og det ser de “frem til”.

TV-far dømt for flere seksuelle overgreb risikerer nu ganske særlig straf

På spørgsmålet om, hvad en ny retssag vil koste, lyder Steeles svar:

– Man kan ikke sætte et prismærke på retfærdighed.

Hvornår en ny retssag kan begynde, er uvist.

Anklaget for tre tilfælde af overgreb

Den 79-årige Bill Cosby står anklaget for tre tilfælde af overgreb, der hver kan give op til ti års fængsel samt en bøde på 25.000 dollar.

Cosby er anklaget for at have bedøvet og begået overgreb på Andrea Constand i 2004.

Men nævningene er efter fire dages overvejelser ikke blevet enige om at kende Cosby skyldig eller uskyldig i nogen af anklagerne.

Det var en skuffelse for de adskillige kvinder, som hævder at være blevet udsat for seksuelle overgreb af komikeren.

Flere af kvinderne har været i retten hele ugen, hvor de har ventet på en dom.

Cosby står stadig over for civile søgsmål

Men selv om sagen med Andrea Constand nu er blevet erklæret ugyldig, står Cosby står over for mindst fire civile søgsmål fra mindst ti personer.

I alt har omkring 60 kvinder anklaget Cosby for at have udsat dem for seksuelle overgreb.

Det har sat en stopper for den 79-årige skuespillers lange karriere.

Cosbys rolle som familiefaren Heathcliff Huxtable i 80’er-serien “The Cosby Show” gjorde ham kendt som “Amerikas far”.

Dommer placerer Cosby i husarrest efter dom i overgrebssag

79-årige Cosby har i et radiointerview før retssagen sagt, at han håbede på at kunne genoptage sin karriere, når retssagen med Andrea Constand var overstået.

/ritzau/Reuters

Del din kommentar

Forsiden lige nu