Ups: Aftenshowet fik fat i den “forkerte” Lars Christiansen

onsdag d. 24. januar 2018 kl: 14. 38 Af: Elo Christoffersen

Det var den forkerte Lars Christiansen, som DR Aftenshowet skrev til. Han gav DR et humoristisk svar.

DR Aftenshowet kom tirsdag helt galt i byen, da de forsøgte at få et interview med tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.

En journalist fra DR Aftenshowet skrev en Imessage til Lars Christiansen:

– Jeg tænker der er en stor chance for, at du befinder dig i Kroatien, men hvis ikke vil jeg høre dig, om du har mulighed for at lave en live gennemstilling på Skype i aften i Aftenshowet, skriver journalisten blandt andet til Lars Christiansen.

DR fik fat i den forkerte

Modtageren af beskeden var ganske rigtigt Lars Christiansen, men ikke den tidligere håndboldspiller.

Lars Christiansen, der modtog beskeden, bor også i Kolding. Han morer sig lidt over det:

Lars Christiansen er på udebane i Vild med Dans

– Først tænkte jeg om der var nogen, som tog pis på mig. Jeg har jo før været sat i forbindelse med Lars Christiansen. Beskeden virkede lidt for seriøs til, at det skulle være gas, fortæller Lars Christiansen til Kendte.dk.

Han brugte lidt tid på at svare på beskeden:

– Jeg valgte at bruge et kvarters tid på svaret, forklarer Lars Christiansen.

Humoristisk svar

Han valgte at sende et humoristisk svar:

– Jeg er glad for invitationen og kunne godt tænke mig at komme med i Aftenshowet. Så vidt jeg ved, har I også TV-køkken i Aftenshowet. Jeg er også god til at lave mad og kunne sagtens lave min specialitet “minestrone”. Så sparer I også en af de der dyre stjernekokke. Kh. den anden Lars Christiansen fra Kolding, skrev han i sit svar til DR.

Hvorfor valgte du et humoristisk svar?

– Det bliver man lidt inspireret af på Instagram og Facebook, hvor man morer sig over, hvordan konversationerne går frem og tilbage i nogle opslag, siger Lars Christiansen.

Har DR svaret dig?

Kontroversielt DR-program nomineret til en Emmy

– Nej det har de ikke. De kunne jo også have valgt, at tage det fra den humoristiske side, slutter Lars Christiansen.

Han er endnu ikke blevet indbudt til at være med i DR Aftenshowet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu