DR-boss har sat sin villa til salg

søndag d. 25. september 2016 kl: 9. 00 Af: Elo Christoffersen

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har sammen med sin mand sat parrets villa i Hellerup til salg.

Og er man interesseret i at rykke ind på de attraktive kvadratmeter i københavner-forstaden, skal man finde den store tegnebog frem.

Den 183 kvadratmeter store villa er nemlig udbudt til 8.995.000 kr. Det skriver Boliga.

Selvom det beløb for mange kan lyde højt, er det ifølge Boligas beregning af den gennemsnitlige udbudspris en anelse under gennemsnittet i det eftertragtede Øresunds-postnummer, der traditionelt er et af de steder, hvor landets dyreste villaer bliver handlet.

Maria Rørbye Rønn og gemalen kom selv til villaen i 1998 for 2.750.000 kr. Og selvom der tages højde for inflation, ser det ud til, at de kan glæde sig til en økonomisk gevinst, hvis det lykkes at få solgt den røde murstensvilla til udbudsprisen.

DR opruster på dramasiden med nordisk samarbejde

Ifølge ejendomsmæglerens salgsannonce er villaen, som Rønn-parret har beboet i knap 18 år, en klassisk muremestervilla beliggende centralt i Hellerup med ekstra god loftshøjde, stuklofter, brede plankegulve og franske døre.

Villaen er bygget i 1924 og ligger på en 678 kvadratmeter stor grund tæt på Bernstorffsvej Station.

På toppen af DR

Maria Rørbye Rønn satte sig til rette i DRs generaldirektør-stol tilbage i efteråret 2010, efter Kenneth Plummer i en skandalesværm var nødt til at fratræde den hyppigt diskuterede post.

DR-direktør er nordens højstlønnede medieboss

Det var dog først i februar 2011, at hun officielt blev valgt til posten som DRs overhoved.

Rønn er uddannet jurist og har inden hun kom til Danmarks Radio været ansat i både Justits- og Kulturministeriet, ligesom hun også har besiddet flere topposter i DRs juridiske afdelinger.

Del din kommentar

Forsiden lige nu