Dr. Hook giver to koncerter i Danmark

søndag d. 2. april 2017 kl: 21. 00 Af: Elo Christoffersen
image_34493
Dennis Locorriere er i spidsen for Dr. Hook, der giver to koncerter i Danmark. Pressefoto.

To steder i Danmark kan du i år opleve Dr. Hook.

Dr. Hook kommer i år til Danmark, hvor han giver to koncerter.

Et af de bands, der inkarnerer lyden af 70’erne, er amerikanske Dr. Hook. Rockbandet med Dennis Locorrieres fløjlsbløde stemme i front indtog hitlister verden over med deres fængende blanding af soft rock, country og disco på hits som ‘Sylvias Mother’, ‘Cover of the Rolling Stone’, ‘Sexy Eyes’, ‘A Little Bit More’ og ‘When You’re In Love With A Beautiful Woman’.

Startede i 1968

Dr. Hook & The Medicine Show, som de hed i starten, blev dannet i 1968 af Dennis Locorriere og Ray Sawyer (med klap for øjet), der senere valgte at gå solo. Fra 1971 til 1983 udsendte Dr. Hook i alt 12 albums og lå nr. 1 på hitlisterne i mere end 42 lande – bl.a. i USA, England og Danmark. I 2014 udkom opsamlingsalbummet ‘Timeless’ med bandets største hits.

Siden 70’erne har Dr. Hook haft en trofast fanskare i Danmark. Og nu er Dennis Locorriere og Dr. Hook igen på turné med deres iørefaldende rockhits. Den 15. september står i nostalgiens tegn, når bandet spiller i Roskilde Kongrescenter.

Dr. Hook giver blot to koncerter i Danmark. Det sker den 15. september i Roskilde Kongrescenter. Dagen efter – den 16. september – kan Dr. Hook opleves på Park Vendia i Hjørring.

Del din kommentar

Forsiden lige nu