DR løfter sløret: Nyt bagedyst-hold er på plads

onsdag d. 12. september 2018 kl: 11. 23 Af: Ritzau Fokus

"Den store bagedyst" får ny sendetid på DR. Fremover skal programmet sendes om lørdagen i bedste sendetid.

DR er klar med endnu en sæson af det populære tv-program “Den store bagedyst”.

Den kommende sæson bliver den syvende, som DR sender, men som noget nyt er programmets sendetid rykket til lørdag aften.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

– “Den store bagedyst” har altid været tænkt som et familieprogram, hvor vi gerne vil samle danskerne på tværs af generationer.

– Det er vi lykkedes rigtig fint med tidligere, men vores ambition er, at endnu flere skal have mulighed for at følge med. Derfor forsøger vi os med at flytte programmet til lørdag, siger Pil Gundelach Brandstrup, der er kanalchef på DR1.

Forholdet gik i kage: Bagedyst-veninder bryder op

17-årige Emil er yngste medlem

Ligesom i tidligere sæsoner repræsenterer deltagerne i den syvende sæson af bageprogrammet en bred vifte af alders- og faggrupper.

Amatørbagerne i år tæller blandt andre 17-årige Emil fra Lyngby, som i mange år har ventet på at blive gammel nok til at deltage i programmet, skriver DR.

Desuden vil seere af den kommende sæson også møde sanglæreren Jasmin fra Søborg, 48-årige Peter fra Fredericia, 27-årige Elissa og Albert på 21 år.

Også 43-årige Sara, der er mor til tre, 40-årige Marianne fra Børkop, Christina på 37 år fra Hadsten, 27-årige Kristoffer fra Østerbro i København og 25-årige Jon fra Aarhus er en del af årets hold.

10 deltagere

For første gang nogensinde er der lige mange mænd og kvinder blandt deltagerne.

I alt skal ti deltagere dyste i bagekonkurrencen.

– Jeg glæder mig meget til, at danskerne over de næste mange uger skal lære disse ti skønne mennesker at kende.

– Der bliver rig mulighed for at finde én, man kan holde med og holde af, siger Søren Olsen, der er redaktør på “Den store bagedyst”, i pressemeddelelsen.

Dommerne i år tæller Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, der debuterede som dommere i bagedysten i sidste sæson.

Chok i tv-program: Bagedyst-dommer anholdt

Timm Vladimir vender tilbage som vært.

Den syvende sæson af “Den store bagedyst” får premiere lørdag den 29. september klokken 20.00 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu