DR sætter fokus på sladder og rygtespredning

søndag d. 10. april 2016 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Med en lang række programmer, debatter og dokumentarer sætter DR3 og P1 i næste uge fokus på sladder og rygtespredning med et stort tema

Sladder. Det forekommer overalt. I sladderblade, i form af rygtespredning på sociale medier, hvisken og tisken på arbejdspladsen og så videre. Lad os se det i øjnene, vi sladrer alle sammen. Med en lang række programmer, debatter og dokumentarer sætter DR3 og P1 fra uge 15 fokus på sladderens væsen med et stort tema.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

Følger ugeblad og kendisser

DR3 følger ugebladet Her og Nu i en ny dokumentarserie. Ugebladet Her og Nu har inviteret DR3 med ind i maskinrummet, hvor de sensationelle overskrifter og kulørte artikler bliver til.

I “Sandheden om Sladder” fortæller almindelige danskere åbent, hvorfor de elsker at sladre. Eksperterne giver deres bud på, hvorfor vi sladrer, selv om det opfattes som noget forkert. Og vi kommer tæt på en række mennesker, der har sladderen inde på livet.

I det første afsnit følger programmet pornomodellen Nicole Brøggler og frisøren Danni Sigen, når de tager til Reality Awards med en eneste mission: At forarge mest muligt, så de kan komme på sladderbladenes forsider.

Bibbi og Snif droppet af dommerne: - Det var megasjovt

Sladder om de kongelige

Hvorfor elsker vi at læse, at prinserne har været fulde på diskotek, hvorfor havner en usand historie om Prinsesse Maries kosmetiske operation på forsiden? Hvad er det, vi synes er så interessant ved de kongeliges eskapader? Hvorfor nyder de en særstatus i sladderpressen? Kan vi overhovedet stole på den sladder vi kan finde på forsiderne?

P1 vender hvilken funktion den kongelige sladder tjener ud over den rene skære svælgen i fartbøder, ægteskabelige kriser og drukture. Tina Splidsboel har besøg af debattør og radiovært Anne Sophia Hermansen og hofreporter fra Billed-Bladet Trine Larsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu