Medie: Dronning Elizabeth abdicerer og gør Charles til konge

søndag d. 13. august 2017 kl: 16. 18 Af: Uffe Dahl
Britain's Queen Elizabeth wears the Imperial State Crown as she reads the Queen's Speech in London
Dronning Elizabeth abdicerer, når hun fylder 95 år, mener Daily Mails royale kommentater at vide. Arkivfoto: Scanpix.

Dronning Elizabeth abdicerer og gør prins Charles til konge. Det er, hvad der lige nu er ved blive forberedt i det britiske kongehus, hævder avisen Daily Mail.

Dronning Elisabeth har nærmest sidden en menneskealder på den britiske trone som landets monark. Men afslutningen er tilsyneladende til at få øje på for ifølge den engelske afvis, Daily Mail, så har den 92-årige dronning sat en udløbsdato på, hvornår hun stopper som landets regent.

Dronningen er til pop: Se hendes overraskende favoritsang

Det skulle ifølge højtstående kilder ved det britiske hof, som Daily Mails royale kommentator Robert Jobson har talt med, ske når dronningen fylder 95 år.

Dronning Elizabeth har ellers tidligere svoret, at hun aldrig kunne finde på at abdicere. Det ord klinger nemlig utrolig dårligt i hendes britiske undersåtters ører efter skandalen i 1936 hvor dronning Elizabeths onkel Edward VIII smed kronen for at kunne gifte sig med den fraskilte Wallis Simpson – noget han ikke kunne få lov til som engelsk konge.

Vil bruge Regency Act

Alligevel skulle dronning Elizabeth nu gå og pusle med ideen om at abdicere hvis hun stadig sidder på tronen – og med andre ord ikke er død – når hun fylder 95 år. Så vil hun nemlig bede om at få den såkaldte “Regency Act” taget i brug – et stykke lovgivning, der giver hendes ældste søn prins Charles fuld magt til at regere – selv om hun stadig er i live.

“Regency Act” er tidligere blevet brugt når britiske regenter har været umyndige eller ude af stand til at udføre deres hverv som regent – enten fordi de har været for unge eller fordi de ikke har været i landet på grund af krig eller lignende.

Det er denne lovgivning dronning Elizabeth tilsyneladende vil bringe i spil, så hun ikke behøver at abdicere men samtidig kan gøre prins Charles til konge.

Del din kommentar

Forsiden lige nu