Dronning fylder 46 år: Sådan skal hun fejre dagen

onsdag d. 17. maj 2017 kl: 11. 53 Af: Ritzau Fokus

Dronning Máxima af Nederlandene kan onsdag fejre sin 46-års fødselsdag uden officielle pligter.

Det er ikke kun i Danmark, at maj måned er fyldt med royale fødselsdage.

Dronnings 33-årige søster fundet død

I Holland kan dronning Máxima af Nederlandene onsdag hejse fødselsdagsflaget og fejre, at hun runder 46 år.

Det skriver det nederlandske kongehus på sin hjemmeside.

Selv om der ikke er dømt fridag og folkefest med 70.000 deltagere, som når hendes mand, kong Willem-Alexander, fylder år, så bliver der alligevel tid til at fejre fødselsdagen for den blonde dronning, der oprindeligt er fra Argentina.

Ingen officielle pligter

Ifølge kongehusets officielle kalender har dronning Máxima nemlig ikke nogen officielle pligter på dagen og er derfor fri til at spise kage med sine tre døtre, prinsesserne Catharina-Amalia, Alexia og Ariane, hvis det er dét, hun ønsker.

Anderledes ser det dog ud for kong Willem-Alexander, som ikke er hjemme til at fejre sin kones fødselsdag.

Om eftermiddagen deltager han nemlig i åbningen af en ny museumsfløj i byen Haarlem.

I disse dage har regentparret i Nederlandene også officielt besøg af Mozambiques præsident, Filipe Nyusi, der slutter sit besøg fredag ved at spise frokost med regentparret.

Dronning Máxima har siden 30. april 2013 siddet på tronen i Nederlandene sammen med kong Willem-Alexander.

Forbindelsen mellem konge og dronning var kontroversiel: I dag har hun fødselsdag

Den officielle overdragelse af tronen skete, da dronning Beatrix valgte at abdicere efter 33 år som regent.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu