Dronning i sorg: Bedstefar er død

onsdag d. 29. juli 2015 kl: 13. 58 Af: Ritzau Fokus
 
Dronningen har mistet en stor støtte. Hendes bedstefar er død.

Dronningen har mistet en stor støtte. Hendes bedstefar er død. Foto: Antonio Calanni/AP

Den spanske dronning Letizia har aflyst sine officielle pligter for at sørge over sin bedstefar.

Dronningen af Spanien har mistet sin morfar, der er død 98 år gammel. Fransisco Rocasolano blev indlagt lørdag aften i Salamanca, der ligger cirka en times kørsel fra Madrid. Ifølge Hello! Magazine havde han problemer med hjertet.

Dronningen i byen med døtre og svigermor: Det lavede de...

Tirsdag skulle dronningen have været på en officiel opgave, men den aflyste hun for at sørge over sin bedstefar, som hun har haft et meget tæt forhold til.

Mens dronning Letizia studerede, boede hun en overgang hos sine bedsteforældre, og Fransisco Rocasolano har altid kun haft venlige ord at sige om sit barnebarn. Han har ifølge Hello! Magazine flere gange omtalt hende som “sød, klog og meget normal”.

Han var selvfølgelig også med, da Letizia i 2004 giftede sig med prins Felipe VI og blev prinsesse af Asturia. Dronningens bedstefar var også med ved dåben af de to royale arvinger, prinsesse Leonor og Sofia.

Han nåede at se sit barnebarn blive dronning, da kong Juan Carlos abdicerede sidste år og overlod tronen til sin søn.

Små prinsesser fik en særlig overraskelse

Fransisco Rocasolano arbejdede i sine yngre dage som taxichauffør og boede i mange år i Madrid, før han og hans kone flyttede til Alicante for at nyde deres alderdom. Da hans helbred blev dårligt, flyttede parret ind hos dronning Letizias mor, der tog sig af dem. Dronningens mormor døde i 2008.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu