Dansk film fylder 50 år: Dronningen elsker den!

mandag d. 9. oktober 2017 kl: 9. 48 Af: Elo Christoffersen

-Den er dødskæg, siger dronning Margrethe om filmen, der fylder 50 år.

Den danske film Martha fylder i år 50 år.

Den blev for første gang vist den 10. oktober 1967, skriver Billed-Bladet.

50 års-jubilæet blev fejret i en række biografer søndag, hvor filmen atter blev vist.

En gammel rustdynge

Martha er en dansk folkekomedie, skrevet af Erik Balling og Henning Bahs med instruktion af Balling.

Filmen handler grundlæggende om det gode skib “Martha”, en gammel rustdynge som er meget elsket af besætningen.

Tidligere "klodset" direktør takkede dronningen

Undervejs i sejladsen møder de den norske konkurrents skib, “Harald”, et langt større og flottere skib, end deres eget.

Blandt skuespillere i filmen var Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Preben Kaas og Karl Stegger.

Dronningen elsker filmen

Blandt de mere celebre fans af filmen er dronning Margrethe.

Filmen er én af dronningens største favoritter:

– Den er dødskæg. Den er lige så dygtigt lavet som ”Olsen-Banden”, det er de samme mennesker, der står bag og mange af de samme skuespillere. Den har den samme umiddelbare charme og skæg og er godt skruet sammen, har dronning Margrethe i 2010 sagt til Billed-Bladet.

Martha har også affødt en såkaldt ”Store Marthadag” i Svendborg, der fejrer filmen i maj måned, skriver ugebladet.

Kilder: Billed-Bladet/Wikipedia.

Del din kommentar

Forsiden lige nu