Dronningen rejser til Ghana

onsdag d. 22. november 2017 kl: 12. 07 Af: Ritzau Fokus
Dronning Margrethe i Ghana
Dronning Margrethe påbegynder torsdag sit officielle statsbesøg i Ghana. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Dronning Margrethe indleder torsdag et officielt statsbesøg i det afrikanske land Ghana. Imens er kronprins Frederik regent.

Dronning Margrethe er langt hjemmefra, når hun torsdag indleder sit statsbesøg i det vestafrikanske land Ghana.

Men der bliver ikke meget tid til safari og solbadning.

Den danske regent har nemlig et tætpakket program, der strækker sig fra torsdag den 23. november til og med lørdag den 25. november.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Tilbageblik på året i Kongehuset

Indleder besøget i hovedstaden

Torsdag indleder den danske monark sit besøg i hovedstaden Accra med en deltagelse i en erhvervskonference og et besøg til den danske erhvervsdelegations udstilling.

Senere på dagen skal dronning Margrethe besøge kunstcentret Arts & Design Centre, inden hun slutter første dag af sit statsbesøg af med en middag, som Ghanas præsident har arrangeret.

Den ghanesiske præsident, Nana Akufo-Addo, har i anledning af dronningens besøg arrangeret et gallataffel, der vil foregå i Accra International Conference Center.

Også de følgende dage bliver travle for 77-årige dronning Margrethe.

Besøger Mærsk

Fredag skal hun blandt andet besøge Novo Nordisk Diabetes Support Center og Mærsks havnekontor i Ghana.

Kronprins Frederik er regent, mens dronningen er på statsbesøg i Ghana.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu