Dronning Margrethe indvier gigant-projekt i København

fredag d. 4. maj 2018 kl: 16. 29 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Fredag den 4. maj sagde regenten god for Realdanias byudviklingsprojekt Blox, der ligger på Bryghuspladsen i hovedstaden. Søndag den 6. maj vil den arkitektoniske satsning åbne for alle andre.

Dronning Margrethe indvier gigant-projekt i København. Det er Realdanias byudviklingsprojekt Blox, der er tale om.

Dermed fik landets regent adgang til det specielle byudviklingsprojekt på havnen i København, der samtidig er en satsning på arkitektur og fremtidens bæredygtige byløsninger, to dage før alle andre.

Med nyanlagte pladser og broer binder Blox byen sammen på nye måder og skaber forbindelser mellem dele af byen, der før var adskilte.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

Biltrafikken på Christians Brygge strømmer hele døgnet gennem bygningen, og med den kommende cykel- og gangbro Lille Langebro vil man kunne krydse havnekanalen.

Skal skabe byliv og få mennesker til at mødes

Gående kan desuden frit passere rundt om og under Blox, der dermed skaber trygge passager, hvor der før kun var trafik.

– For Realdania er Blox meget mere end en bygning. Det er et tilbud til hele Danmark og København – og ikke mindst de mange udenlandske gæster, der kommer til byen hvert år, fortæller Jesper Nygård, der er administrerende direktør for Realdania.

Projektet går ud på at skabe byliv og få mennesker til at mødes.

– Stedet binder nu en sløjfe på transformationen af inderhavnen fra industrihavn til en havn for mennesker og oplevelser, fortæller Jesper Nygård.

Har skabt et tværfagligt innovationsmiljø

Blox bliver også Danmarks nye destination for arkitektur, design og udvikling af bæredygtige byløsninger.

Centralt i bygningen ligger Dansk Arkitektur Center, der tilbyder udstillinger, ture, events, designshop, café og konferencefaciliteter.

Mystisk: Margrethe lader Frederik få det store ansvar

Endelig danner stedet også ramme om Bloxhub, der er et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling, som samler virksomheder, organisationer og forskere om at udvikle løsninger til fremtidens, bæredygtige byer.

(Kilde: Realdania)

Del din kommentar

Forsiden lige nu